De må betænke
Mel..Dansk Bondevise. (Jeg gik i skoven)
(Eget forspil og efterspil)
fra
"Eventyr på fodrejsen" LINK (Til hovedsiden)
Vaudeville-Komedie i 4 Akter af C. Hostrup.
premiere 15-05-1848 på Det kongelige Teater
Lyt gratis til Erlings klaver-arrangementmp3 fil. Varighed 3.01 minHør Sang Nr. 7
1.
HANS
De må betænke
hvor det vil krænke
dem, som i Aften venter mig hjem;
skal her jeg blive,
så vil det give
stor ængst og Sorg for dem.
Maren vil sige: >>Jøsses Død og Pin'!
Mads fuldet har og "brukket sine Bien",
eller også ligger
han på Kroen og drikker
Pengene op, det Svin!<<
2.
KRANS
Jeg vil ej tage
Ordren tilbage,
al denne Snak ej hjælper dig stort.
Den Sag må klares!
HANS
Men Gud bevares!
jeg har jo intet gjort.
Om dette Brev Dem end til Hjerte går,
er jeg jo dog uskyldig som et Får.
KRANS
Du kæn ikke slippe;
som en Marmorklippe
fast min Befaling står.
HANS (afsides. Man må nok prøve på en anden Maner!)
3.
(Med stigende heftighed).
Jeg er en Bonde,
men ingenlunde
er derfor jeg så dum som en Hest;
skal - må jeg spørge -
de, som besørge
Breve, da i arrest?
Er det det, De kalder Lands Lov og Ret,
så siger jeg, at Loven hun er slet.
Fanden skal mig hente,
om jeg gider vente
længer på denne Plet!
4.
KRANS
Men hør, min kære!
HANS
Nej lad mig være!
Jeg vil ej længer holdes for Nar.
KRANS
Hør -
HANS (afsides)
Hvor han lokker!
KRANS
Hør nu for Pokker!
du misforstået mig har.
Sig, var det ej Mads Rasmussen du hed?
HANS
Jo!
KRANS (skriver det op.)
Nå så gå og vær ej længer vred!
HANS
Nå ja så jeg pakker
mig afsted og takker
Deres Gefærlighed! (Går.)