VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Hvem sidder der bag skærmen

Tekst: Jeppe Aakjær, 1866-1930
Melodi: Carl Nielsen, 1865-1931

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement

med egne forspil, mellemspil, efterspil
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 4.40 min
Du kan også se videoen med tekst nederst på siden
Watch the video below (karaoke)
1.


Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet og om sin sko et bånd,
det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød
med hamren må forvandle de hårde sten til brød.


2.


Og vågner du en morgen i allerførste gry
og hører hamren klinge påny, påny, påny,
det er såmænd Jens Vejmand på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister af morgenvåde sten.


3.


Og ager du til staden bag bondens fede spand,
og møder du en olding, hvis øje står i vand, -
det er såmænd Jens Vejmand med halm om ben og knæ,
der næppe ved at finde mod frosten mer et læ.


4.


Og vender du tilbage i byger og i blæst,
mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest,
og klinger hammerslaget bag vognen ganske nær, -
det er såmænd Jens Vejmand, som endnu sidder der.


5.


Så jævned han for andre den vanskelige vej,
men da det led mod julen, da sagde armen nej;
det var såmænd Jens Vejmand, han tabte ham'ren brat,
de bar ham over heden en kold decembernat.


6.


Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt;
det hælder slemt til siden, og malingen er slet.
Det er såmænd Jens Vejmands. Hans liv var fuldt af sten,
men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én.

Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format.
Jeg har oprettet en side om mine videoer Link
 
































Hør flere melodier af
Carl Nielsen Link

eller

Se flere tekster af
Jeppe Aakjær Link
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net