VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
Sig nærmer tiden, da jeg må væk

Tekst: St. St. Blicher, Melodi: L. Nielsen

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 2.59 min
1.

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,
jeg hører Vinterens Stemme;
//: Thi også jeg er kun her på Træk,
og haver andensteds hjemme ://

2.

Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det Hjertet ikke betynger,
//: Og derfor lige glad nu og da
 på gennemrejse jeg synger ://

3.

Jeg skulle sjunget lidt mer' måske —
måske vel også lidt bedre;
//: Men mørke Dage jeg måtte se,
og Storme rev mine Fjedre ://

4.

Jeg vilde gerne i Guds Natur
med Frihed sprede mine Vinger,
//: Men sidder fast i mit snævre Bur,
det alle vegne mig tvinger ://

5.

Jeg vilde gerne fra højen Sky
udsendt de gladere Sange;
//: Men blive må jeg for Kost og Ly
en stakkels gældbunden Fange ://

6.

Tit ligevel til en Smule Trøst
jeg ud af Fængselet titter,
//: Og sender stundom min Vemodsrøst
med længsel gennem mit Gitter ://

7.

Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,
lidt af din Vej Du hidtræde!
//: Gud véd, måske det er sidste Gang
du hører Livsfangen kvæde ://

8.

Mig bæres for, som ret snart i kvæld
at Gitterværket vil briste;
//: Thi kvidre vil jeg et ømt Farvel;
måske det bliver det sidste ://
Lars Nielsen, (1843-1895)
Steen Steensen Blicher (11-10-1782 - 26-03-1848)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format. (gif-fil)
 
Melodien af
Lars Nielsen, (1843-1895), som jeg her har indspillet, er ikke så kendt i dag.

For den melodi, som de fleste kender på denne tekst, er af en komponist ved navn
Oluf Ring, 1884-1946.


Og da jeg af hensyn til loven om copyright kun må uploade musik og tekster af komponister og tekstforfattere, som døde for over 70 år siden, har jeg i stedet indspillet Lars Nielsens melodi.

Denne melodi fortjener nu også at blive taget frem igen, det er synd at den er røget i glemme bogen.




















Se flere tekster af
Blicher Link
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net